Lørdag den 24. oktober fejrede Københavns Roklub sit 160-års jubilæum samtidig med den traditionelle standerstrygning, der markerede afslutningen på rosæsonen 2026. For at få plads til flest muligt deltagere var hele klubhusets første sal i brug, og 180 medlemmer og gæster deltog i middagen og den efterfølgende fest.
Aftenen begyndte på bådpladsen, hvor formand Birte Flæng Møller bød velkommen og holdt tale. I anledning af jubilæet blev den nye (dobbeltsculler??) i klubbens bådpark også døbt. Københavns Kommunes kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl holdt dåbstalen, inden båden blev døbt Simonsen efter klubbens mangeårige motionsrochef Flemming Simonsen for hans kæmpe engagement i klubben gennem årene.
Herefter strøg husforvalter Michael Windtberg standeren på klubhuset som det officielle punktum for 2026-sæsonen, inden festdeltagerne fortsatte op i varmen til bobler og lækker tre-retters italiensk middag.
Under middagen blev årets hædersbevisninger uddelt. Thorsten Larsen modtog Fiduspokalen for sin indsats for bl.a. klubbens kaniner, mens KR's ærestegn blev tildelt Lisbeth Villemoes Sørensen, Lisbeth Sjørslev Gammelgaard og Sebastian Bache for deres store engagement i klubben og klublivet.
Hos ungdomsroerne uddelte Sebastian Bache Ungdoms-Fiduspokalen til Vera Ballan, mens Ungdomspokalen gik til (juniorlandsholdsroer??) Elisabeth Grydehøj Stobbe for en fremragende sæson. KR's ungdomslandsholdsroere (??), Oscar Munck Aabenhus og Johan Willeberg-Nielsen fik ligeledes anerkendelse for sæsonens stærke præstationer.
Langtursrochef Pernille Forsberg og Thorsten Larsen overrakte desuden sølv- og guldårer til de medlemmer, der for første gang havde roet mere end henholdsvis 1.000 og 1.500 kilometer i løbet af sæsonen.
Inden dansegulvet blev åbnet, og bandet "Get Back" gik på, lykønskede formanden medlemmer med runde og halvrunde medlemsjubilæer:
Københavns Roklub takker Østifterne (Almene Fond??) for donation og alle arrangører og frivillige for en vellykket jubilæums- og standerstrygningsfest 💙
📸 Henrik Martensen og Jeanette Birkedahl. Se også Knud Henrik Strømmings fotos og videoer fra aftenen ➡️ her