Missede du kæntringsøvelsen i inrigger i august? Så er der heldigvis en ny chance søndag d. 27. september, hvor sæsonens anden - og sidste - kæntringsøvelse afholdes i Københavns Roklub 🦺🛟
Øvelsen simulerer en kæntring, og formålet er at ruste roerne til at håndtere en potentiel kæntring sikkert og roligt, træne samarbejde og komme trygt tilbage i robåden. Den henvender sig til alle klubbens medlemmer uanset alder eller niveau 🚩
Det får du med ved deltagelse i øvelsen:
✅️ Grundig instruktion før og under øvelsen
✅️ Erfaring med at agere ved en kæntring
✅️ Certifikat med "Entringsøvelse (EØ)" på din profil på goMember (øvelsen er et krav hvis lokalstyrmandsret og langtursstyrmandsret skal opnås)
✅️ Lærerig oplevelse i kontrollerede og trygge rammer med dine gode rovenner 💙
Indtil videre har 51 KR-medlemmer fået entringsøvelse-certifikat for inrigger, og xx har fået certifikatet for outrigger 🧾 Aktivitetsudvalget arrangerer inrigger-øvelsen sammen med romotionschefen, og Nanette Forner fra Aktivitetsudvalget fortæller om august-udgavens kæntringsøvelse:
"Rigtig mange deltagere tilkendegav, at det var en god oplevelse, og de var superglade for at få det gjort trods nervøsitet for, om de kunne." 💪
Tilmelding til kæntringsøvelsen d. 27. september på Rokort ➡️ 📲
Læs mere og se video om kæntringsøvelser hos DFfR her og genopfrisk Københavns Roklubs sikkerhedsreglement her
📸 Fra kæntringsøvelsen i Københavns Roklub i august 2026