Københavns Roklub fylder 160 år 🎉🚩💙

20. oktober 2026 09:00 , af Jeanette Birkedahl

I dag hejser vi flaget og rejser årerne for Københavns Roklub, der runder 160 år 🎉 Stort tillykke til klubben med jubilæet og tak for 160 år på vandet 🚩

Og tak til klubbens tidligere generationer af roere, frivillige, bestyrelser og andre ildsjæle, der gennem tiden har bygget fundamentet til den klub, fællesskab, traditioner og roning, nutidens medlemmer nyder godt af i dag 💙

Vidste du følgende om Københavns Roklubs 160-årige historie ⬇️

🚩1866: Klubben stiftes d. 20. oktober som "Handels- og kontoristforeningens Roklub" under ledelse af etatsråd Harald Fritsch og bliver Danmarks anden roklub. Klubben første (sponsor-)båd får navnet "Tak"

🚩1880: Klubben skifter navn til Københavns Roklub

🚩1883: Københavns Roklub er medstifter af den skandinaviske kaproning sammen med roklubber i Oslo og Stockholm

🚩1887 & 1896: Københavns Roklub stifter Dansk Forening for Rosport (DFfR) og Dansk Idræts Forbund (DIF). Eugen Schmidt fra KR bliver DIF’s første formand

🚩1941: Klubbens nuværende bådehus indvies ved 75-års jubilæet i overværelse af Kong Christian X og daværende Kronprins Frederik

🚩1975: Klubben åbner for kvindelige medlemmer

🚩2006: Københavns Roklub kåres som “Årets Idrætsforening i København” af Københavns Kommune

🚩2010: Den store til- og ombygning af klubhuset indvies den 23. oktober

Dyk ned i hele klubbens historie ➡️ her og læs klubbens 150-års jubilæumsskrift ➡️ her

Jubilæet markeres i dag med fælles jubilæumsroning fra klubhuset kl. 17.00 og fejres videre ved jubilæums- og standerstrygningsfesten lørdag d. 24. oktober 🎉🚩

Vi glæder os til de næste 160 år på vandet og lover at passe godt på klubben til glæde for kommende generationer 💙